Dansk lovgivning kræver et speedbådskørekort, hvis din båd er under 4 meter, planende og har en motoreffekt på 19 kW (25 HK) eller derover.

Hvis din båd er mellem 4 og 15 meter og planende, bliver motoreffekten afgørende for, om du skal have speedbådsbevis. Du kan bruge beregneren her: Søfartsstyrelsen.

Dit speedbådskørekort giver dig ret til at sejle hurtigtgående både op til 15 meter i både danske og internationale farvande.

Praktisk information

  • Dato:
  • Lokation: Strandby
  • Pris: 1200 ,-
  • Antal pladser: 18
  • Status: Åbent for tilmelding

Kursusindhold

Kurset består af både teori og praktik. I den teoretiske del lærer du om:

  • Søvejsregler
  • Afmærkninger i danske farvande
  • Vigeregler
  • Sikkerhed til søs

Kursusdagen starter med en teoretisk gennemgang, efterfulgt af instruktion og øvelser på vandet, hvor du lærer alt, hvad du behøver til den praktiske del af speedbådskørekortet.

Herefter tester censor, om du kan teorien, og du skal demonstrere de forskellige manøvrer, du har øvet sammen med instruktøren. Det hele foregår stille og roligt, og vi er sikre på, at alle får en hyggelig og udbytterig dag.

En typisk dag

  • Kl. 09.00 – 12.00: Teori & Gennemgang

    Vi gennemgår de vigtigste emner, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål. Det er en stor fordel at være grundigt forberedt hjemmefra.

  • Kl. 12.00: Praktisk sejlads

    Vi træner de praktiske færdigheder i speedbådssejlads frem mod prøveaflæggelsen.

  • Kl. 14.00: Prøveafvikling ved censor

    Censor møder ind og gennemfører både en skriftlig og en praktisk prøve:

    • Skriftlig prøve: 20 spørgsmål (multiple choice med 4 valgmuligheder).
    • Praktisk prøve: Havnemanøvre (lægge til/fra ved kaj eller bås), hurtigstop, 8-talssejlads, sejlads efter fastlagt kurs og MOB-øvelse (Mand Over Bord).

Forberedelse

Den teoretiske del af speedbådskørekortet er baseret på et selvstudie af det kompendium, du får tilsendt elektronisk, når du har betalt kursusgebyret. Du skal regne med at bruge 4-6 timer på selvstudie inden selve kursusdagen.

Praktisk del

Den praktiske del foregår primært på vandet, hvor du blandt andet lærer at:

  • Styre efter kompas
  • Manøvrere en speedbåd på åbent hav og i høj fart
  • Udføre en korrekt mand-over-bord-manøvre
  • Føre båden sikkert tilbage i havn

Kursuspris

  • Kursus: 1.200 kr. inkl. moms (betales ved tilmelding).
  • Prøve: 600 kr. inkl. moms (betales direkte til DYU.dk – Danish Yacht Union).

NB! Vi arrangerer også privatkurser for grupper, hvor du selv bestemmer tid og sted. Kontakt os for at høre om mulighederne.

Tilmeld dig - Speedbåd og vandscooter – Teori og praksis i Strandby

Tilmelding og tilmeldingsprocedure

  1. Tilmeld dig her:
     
  2. Send en bekræftelsesmail:

    Send derefter en e-mail til pouldyrke@gmail.com med følgende oplysninger:

    • Bekræftelse på, at du har betalt
    • Kursets dato, Dit fulde navn, Din e-mailadresse, Dit telefonnummer
  3. Modtagelse af kursusmateriale:
    Når din registrering er gennemført, sender vi dig per e-mail:
    • Et link til DYU.dk, som du skal benytte til at booke selve speedbådsprøven.
    • Et kursuskompendium bestående af tekst og videoer. (Sæt venligst god tid af til selvstudie inden kursusdagen).

Jeg ser frem til en herlig dag på vandet sammen med dig!

Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at kontakte mig.